Vi søger at håndtere øget ustabilitet, hvis vi søger imod resiliente løsninger

Verdensmålene udgør ledetråde for ledelse, og den hastige teknologiske udvikling åbner for en række nye og smartere løsninger. Smarte løsninger skal nu til at adressere problemer ud fra etiske og moralske kriterier. Mange ledere har allerede rettet opmærksomheden mod at forene de økonomiske, tekniske og værdimæssige perspektiver – i nye proaktive beredskab.

Mange af de forretningsmæssige potentialer (såvel kvalitative som kvantitative), som digitaliseringen rummer, ligger i samspillet med virksomhedens interessenter. Det kræver proaktivt beredskab og resilient governance i forhold til samspillet med (under-) leverandører og samarbejdspartnere, der befinder sig i og omkring værdikæden. Endelig vil medarbejderne kunne komme til at indtage en ny position i dette beredskab. Dét får værdi ift. cyberangreb ift. vidensdeling og vidensledelse – ift. at afdække problemer og løsninger.

Digitalisering kan ikke ske gennem enkeltstående transformationer, men kun ved løbende og vedvarende adaptiv tilgang. Det betyder, at den rolle og position, som tilskrives de interne it-ressourcer skal ændres, således at den aktivt spiller sammen med omgivelserne i det digitale udviklingsarbejde.

Kababiliteten til at udvikle forretningen gennem digitalisering ligger både internt og eksternt

Digitalisering intensiverer virksomhedernes systemiske afhængigheder. Ikke nok med at virksomhedens digitaliseringsforbedringer er afhængige af andre aktører i systemet, så kræver det endvidere, at virksomheden påtager sig et medansvar og dermed at understøtte det digitale samspil længere ude i værdikæden; det er ikke længere nok at stille krav.

Vi har set eksponentielt eskalerende kriser udfordre de eksisterende beredskab. Den digitale innovation er en vigtig drivkraft for at transformere virksomheder og samfund til en mere bæredygtig udvikling. Vejen dertil kræver blandt andet mere systematisk inddragelse af interessenter og systemet af aktører i værdikæden i selve digitaliseringsprocessen.

Perspektiver på løsninger, der faciliterer – business – resiliens

Etablering af et resilient forsvar mod kriser og cyberangreb kræver opmærksomhed fra hele organisationen. Top- og mellemledelsens aktive deltagelse spiller en central rolle ift. de til- og fravalg, der træffes, som led i udarbejdelsen af følsomheds- og risikovurdering; med bl.a. godkendelse af foranstaltninger og sikring af dokumentation af compliance med regulering, standarder og best practise. Medarbejderne skal være aware om deres rolle ift. at bære strategierne ud i praksis, efterleve politikker og procedurer – og om truslen, som deres handlinger kan udgøre. Det handler om det resiliente beredskab og agil navigationsevne.

Værdibaseret ledelse af/i transformation – omstillingsevne og ny- og samskabende samspil

Ledelse handler om at frigøre og at indfri værdier, forklarer ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby. Han har rådgivet erhvervslivets topledere i tre årtier. Ledelsens evne til at navigere i en øget kompleksitet med forventning til beslutningskraft på ufuldstændige videns- og datagrundlag stiller krav om proaktive beredskab. Det kan etableres ved mitigerende handlinger, der kan afdække risici, som gør virksomheden resilient i forhold til at blive ramt af kriser.

Ole Fogh Kirkeby peger på, at det handler om handlings- og beslutningskraft, selvom der altid er en situeret mangel på viden. Som modvægt til manglen på viden og sikkerhed ligger der et potentiale i at arbejde med virksomhedens compliance. Dette arbejde handler om at implicere og eksplicere – bl.a. gennem en aktiv spørgen ind til virksomhedens interne og eksterne relationer.

”Få aftalerne på plads og vilkår for adgang til/håndtering af data. Sæt rammer for, hvordan det sikres, at forpligtelserne indfries” lyder rådet fra teknologi-advokat, Niels Dahl-Nielsen, i Synch. Han påpeger, at ”[d]et er væsentligt at afdække, ’hvilket risikobillede vi kigger ind i’ – for man er ikke stærkere end det svageste led i en organisation og i organisationens økosystem”. Endelig peger han på, at ”…data- og transaktionsflow [skal kortlægges] på tværs af værdikædeled i /og risikolandskabet: både det organisatoriske risikolandskab med risikosiloer internt i en organisation og i jeres kontraktuelle risikolandskab – for tredjepart kan påføre associerede omdømmerisici”. I coronakrisen påvises systemiske afhængigheder.

Han påpeger, at “Det kræver, at der stilles de rigtige spørgsmål”. Verdensmålene giver en referenceramme ligesom ISO 27001. “Vi ser en øget formalisering” uddyber Niels Dahl- Nielsen (d. 7. oktober 2019 tiltrådte Rådet i EU fx Parlamentets vedtagelse af ny regel for whistleblowerordning – som på CSR-feltet). Der er krav til transparens og om partnerskab.

Han påpeger 3 fokusområder i en mulig tilgang:

mapping af data og dataflow

foretag risikovurdering

tilvejebring det påkrævede/fornødne kontraktuelle grundlag

For virksomheder skal i højere grad være beredt og kunne stå/blive stillet til regnskab

Det stiller således krav om øget opmærksomhed at indfri kravene til compliance (jf. jeres CSR og GDPR ansvarlige kan med fordel vidensdele) ift. de proaktive risikoberedskab, der sikrer continuity og resiliens. Risikoappetitten skal kunne afstemmes i forhold til graden af ’resiliens’ og ’kalkuleret risiko’ for at sikre og styre ’resiliensen’ i samspillet imellem disse prioriteringer – og ’begrænse’ evt. skadevirkning. Vi ser kriser, der ikke kan foregribes ved Scenario Planning. Det er eskalerende kriser med krav til beredskab, proaktiv vidensdeling samt fortløbende vidensledelse og dialogiske relationer, samt fleksible resiliente løsninger.

Det kræver tydelighed og klarhed ift. løsningerne. ”Udarbejd trussels-, sandsynligheds-, sårbarheds- og konsekvens-vurderinger. Sæt – og tilpas – beredskabet (med regler, foranstaltninger og kontroller) til risikobilledet: ifht. forretningsgrundlagets værdier, aktiver og økosystem” påpeger Henning Mortensen, Formand Rådet for Digital Sikkerhed.

Moralsk- etiske og økonomiske perspektiver kan – i stigende grad – integreres og realiseres. Krisen, som det globale samfund står midt i, tydeliggør de systemiske afhængigheder. Det er mere end kommunikations- og forretningsstrategi at ‘vise samfundsansvar’. Det er et præmis.

Hvad er – Business – Resiliens?

Ordet re-siliens betyder ’act of rebounding’. Resiliens handler altså om bøjelighed; en evne til at modtage stød uden at de absorberes og, på uhensigtsmæssig vis, indlejres i systemet, organisationen eller organismen. Etymologien bag ordet resiliens er at springe tilbage fra re-, tilbage, + salire, at hoppe, springe. Resultat og saltomortale er beslægtede ord. Beslægtede betydninger er helbredelse, genopretning og reetablering. Det vil sige en evne til at re-centrere efter en forstyrrelse, et stød eller et pres. På det menneskelige plan peger det også imod kognitiv forståelse. Forståelse er en essentiel byggesten i det menneskelige eksistentielle immunforsvar.

Resiliens giver således øget behændighed og agil omstillings- og navigationsevne. Ole Fogh Kirkeby omtaler det, på dansk, som øget “modstandsevne, modstandsdygtighed og modstandsvilje”. Dét handler om faciliteret ledelse i/af forandring.

Søger vi imod resiliente løsninger, søger vi dermed at kunne håndtere øget ustabilitet